INDHOLD+

Udvalgte noveller af Benny Andersen

Læst af Julie Carlsen

Varighed: 2 timer 11 minutter / 96 MB

Kan købes hos:


Hør novellen “Tændstikker” her:

Benny Andersen har igennem hele sit forfatterskab gang på gang ramt danskerne på kornet. Dette gælder i høj grad også hans noveller. I disse sørgmuntre fortællinger og monologer er det de såkaldt almindelige mennesker, der kommer til orde. Det er historier om livets undgængere – de sagtmodige og selvudslettende, som lader omgivelserne styre deres liv, og som er udenfor – selv om de tilsyneladende er midt i det hele..

”Sproget er det tyste danske, det diskrete danske, det aldeles omtrentlige danske… Der er så mange sproglige underfundigheder og så mange skjulte meninger og så mange hemmelige muligheder i historierne, at de spiller videre i én” (Jyllands-Posten)


Bemærk at videoen kan afspilles i HD.

Benny Andersen (1929)
Digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist. Han har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, bl.a. bøgerne om Snøvsen. Har endvidere skrevet tv og teaterdramatik. Modtog i 1985 Modersmål-Prisen. Han blev æreskunstner i Østermarie i 2004 og fik i den anledning opkaldt Benny Andersens Boldgade efter sig i byen.

Benny Andersen er den mest læste og sungne moderne danske lyriker. Han mestrer det danske sprog på en underfundig måde, hvor han bringer ordspil og anden leg med ord ind i lyrikken i kombination med humor, skæve synsvinkler og små puf til danskernes dobbeltmoral.

Benny Andersen er ikke mindst kendt for sit langvarige samarbejde med Povl Dissing.
Hans første digtsamling Den musikalske ål udkom i 1960. Mest kendt er nok Svantes viser fra 1972, som de fleste danskere har taget til sig. Hans Samlede digte 1960 – 1996 har slået alle rekorder for lyrik og er udkommet i over 100.000 eksemplarer.