INDHOLD+

Barbara

Læst af Helene Egelund

Varighed: 8 timer 45 minutter / 372 MB

Kan købes hos:

 

Hør et uddrag fra bogen her:

 

Barbara er en kærlighedsroman. Den er Jørgen-Frantz Jacobsens livsværk, og den udkom året efter hans død i 1939. Romanen opnåede fra første færd berømmelse og blev oversat til mange sprog. Barbara regnes for en af de bedste kærlighedsromaner på dansk. Den rummer på den ene side en livsglæde og livsgnist, og på den anden side en stor kærlighedssorg. 
Romanen bygger på et færøsk sagn fra 1700-tallet om kvinden Beinta Broberg eller Benthe, der ifølge overleveringerne var ond mod sine tre ægtemænd, der alle var præster. En fjerde præst nåede at bryde forlovelsen, før de blev gift. Man var ifølge overleveringerne overbevist om, at hun var skyld i sine ægtemænds død, og at hun også var ond imod sit tyende. Andre kilder benægter dog dette.

I romanen er Barbara en præsteenke, og onde tunger siger, at hun er skyld i sine foregående to præstemænds død. Hun er 28 år, og om hende står en aura af erotik og sødme. Barbara er en meget sammensat figur, hvilket Jacobsen skildrer med stor varme og indlevelse. Hun skildres i romanen som en kvinde, der er i sine drifters og følelsers vold. Hun er et naturbarn, som i al sin uskyld ikke kan gøre for alle de følelser af både kærlighed og smerte, hun vækker i sine omgivelser. Den færøske natur er ideelle omgivelser til at skildre den utæmmede vildskab, som Barbara udstråler.
I 1997 filmatiserede Nils Malmros romanen, hvor Helene spillede rollen som Barbaras veninde, Susanne. 

Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938)

Født i Torshavn på Færøerne og tog her sin realeksamen i 1916, hvorefter han tog studentereksamen i Sorø i 1919. Han blev uddannet cand.mag. i historie og fransk i 1932. Han skrev to bøger om Færøerne og journalistiske artikler, bl.a. kronikker i Politiken om færingernes nationalkamp, som han var tilhænger af. I 1934 påbegyndte han romanen Barbara. Bogen blev ikke færdigskrevet – Jacobsen havde planer om et par yderligere kapitler, som han ikke nåede at skrive, før han døde.

Bogen blev derfor udsendt posthumt i 1939 og blev med det samme en stor succes, såvel anmelder- som salgsmæssigt. Jacobsen skrev den på sit sygeleje under én af sine mange indlæggelser på lungesanatorium. Han led af lungetuberkulose fra han var 21 år, og døde af denne lidelse 38 år gammel. Selvom Jacobsens fysik tidligt var meget nedslidt, forblev han “forelsket i livet” og bevarede sit livsmod og sin energi til at skrive til det sidste. Det er utroligt, at han kunne skabe sådan et litterært kunstværk på sit sygeleje, hvilket vidner om et ufatteligt stort åndeligt overskud.
Jacobsen var også en flittig brevskriver, personlig og saglig. Hans breve er udkommet under titlerne Breve (1941, red. Chr. Matras) og Det dyrebare liv .
Jørgen-Frantz Jacobsen i Strejflys af hans Breve (1958), som rummer en korrespondance med vennen, forfatteren William Heinesen (1900-1991), som også stod for udgivelsen. Vil man læse mere fra Jacobsens hånd, kan det anbefales at læse hans breve.”Min styrke ligger i at jeg ikke stræber efter lykke og velvære, men på godt og ondt er forelsket i min egen skæbne – som fru Karen Blixen sagde…”
(brev fra d.2 oktober 1937, Det dyrebare Liv)